Personale foto

Steen Nissen ............... Tine Simonsen ............
Leder ........................ Souschef ...................

Susanne Pejstrup ........... Winnie Nielsen ............
Pædagog ..................... Pædagog (AKT) ...........

Izabela Krab ...............

Pædagog .....................

Velkommen

Adresse:
Peblingestien 2
6430 Nordborg
Tlf: 88 16 19 99

E-mail: snin@sonderborg.dk

Åbningstider:
Mandag – torsdag: 6.30 – 8.00 og 12.45– 16.55
Fredag: 6.30 – 8.00 og 12.45 –16.00

I ferien:
Mandag – torsdag: 6.30 – 16.55
Fredag: 6.30 – 16.00

Lukkedage:
Industriens sommerferie (uge 29, 30 og 31).
Mellem jul og nytår
Fredag efter Kristi himmelfartsdag.
Grundlovsdag (5.juni)

I de nævnte dage / perioder oprettes der en central ferieinstitution .
Så vidt muligt, vil der være tilknyttet en pædagog fra Rumlehuset, så barnet kan have et trygt udgangspunkt.
Information om tilmelding sendes ud i god tid.

Rumlehuset er normeret til 79 børn fra 0. – 2.kl.

Rumlehuset ligger midt i Nordborg by, på Nordborg skole.
Vi har egne basislokaler, som benyttes til morgenåbning samt i skoleferierne. Derudover har vi flere grupperum, der benyttes til værksteder m.m.

At Rumlehuset har lokaler på en skole, giver os i øvrigt nogle muligheder for til tider at udvide vore rammer med f.eks. brug af gymnastiksalen, sportspladsen, faglokaler m.m.

Når barnet starter i Rumlehuset tilknyttes en fast kontaktperson, der så vidt muligt, følger barnet fra førskolegruppe til 2.klasse.

Den daglig rytme:
6.30: Rumlehuset åbner.
8.00: Børnene sendes i skole.
12.45: Rumlehuset åbner. Afkrydsning/modtagelse af børn.
12.50: Værkstederne åbner.
13.30: Cafeen åbner.
15.00: Cafeen lukker.
15.00: Lietie hjælp.
16.00: De sidste værksteder/grupperum lukker. Børnene samles i fælleslokalet.
16.55: Rumlehuset lukker (fredag kl.16.00).

Ovenstående er gældende fra august til og med april måned, dog ikke i ferierne.
I maj og juni/juli måned vil der være kommende skolebørn om formiddagen, hvilket betyder, at Rumlehuset også har åben om formiddagen.

Ferie:
I skoleferien har Rumlehuset åben hele dagen.
Dagens forløb planlægges og bestemmes af det personale, som er tilstede.

Praktiske oplysninger:

Indgang:
Om morgenen og på skole fridage er der kun adgang fra Luffes plads. Efter skoletid er det muligt, at benytte udgangen til den store skolegård via Munkegangen.

Morgenåbning:
Foregår i fælleslokalet. Husk at blive krydset ind.

Betaling:  2012
SFO børn: Heldagsplads 1715 kr.
Deltidsplads (6.30– 12.45) 922 kr.
Klub. (12.45 - 16.00)  847 kr.
Juli måned er betalingsfri.

Udmeldelse:
Udmeldelse skal ske ved personlig henvendelse i Rumlehuset med en måneders varsel til d. 1. eller 15. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om udmelding p.g.a. forældreorlov.

Første besøg:
Ved første besøg udleveres Velkomstblad samt sendeseddel og oplysningsseddel. Disse skal udfyldes og afleveres hurtigst muligt.

Sendetider:
Vi sender gerne børn til fritidsaktiviteter eller hjem på bestemte tidspunkter. Da det er et stort arbejde at holde rede på, hvornår det enkelte barn skal gå, har vi indført en regel, som siger, at vi kun sender børn af sted efter kl. 14.00 og med en halv times interval, dvs. når klokken er henholdsvis hel og halv.
Skal barnet med bus ses der bort fra ovenstående regel.

Sygdom/fri:
Er barnet syg, holder fri el. andet, skal der gives besked. Er man i tvivl om barnet må komme, så spørg personalet.

Mad:
Det er en god ide at give barnet en ekstra madpakke med til om eftermiddagen. Madpakken spises i cafeen.
Glemmer barnet at spise og er det et problem, bedes der gives besked til personalet. Vedkommende vil da hjælpe med at huske barnet på at spise.

Frugtordning:
Når barnet bliver meldt ind, vil det per automatik blive tilmeldt frugtordningen. Det koster 50,- kr pr. måned og betaling sker sammen med betalingen af institutionspladsen. Ønsker man ikke frugtordningen skal det meddeles skriftligt til Rumlehuset.

Rumlenyt:
En gang om i måneden udkommer ”Rumlenyt”, som sendes via forældreintra. Bladet beskriver den kommende månedes aktiviteter samt en kalender for den kommende måned. Vi forventer, at forældre læser Rumlenyt, da det er her alt information om husets dagligdag, ture, aktiviteter, problemstillinger m.m., vil være beskrevet.

Tøj:
Rumlehuset har ingen skiftetøj. Det er derfor vigtigt, at barnet altid har skiftetøj liggende. Når barnet starter, får det udleveret en stofpose, som kan bruges til formålet. Børnene skal have gummistøvler og regntøj med samt skiftesko.
I forbindelse med efterårs-, jule-, vinter-, påske– og sommerferien skal barnet have sit skiftetøj med hjem, således at skiftetøjet kan blive suppleret/udskiftet med tøj, som passer til årstiden.
Vi forventer ligeledes, at forældre på sidste ugedag rydder op på barnets garderobeplads. Tøj som flyder, og som vi ikke kan finde rette ejermand til, måske fordi det ikke er mærket med et genkendeligt navn, vil blive anbragt i den store trækasse lige ved døren ind til Rumlehuset. I forbindelse med ferierne vil kassen blive tømt og indholdet sendt til genbrug.
Barnets garderobeplads er alene et forældreansvarsområde.

Aktiviteter:
Værksteder/aktiviteter:
Der vil være værksteder åben og aktiviteter i gang hver dag.
I perioder laves der forskellige længerevarende aktiviteter og turneringer (Skak, Bob, m.m.)

Svømning:
I vinterhalvåret (oktober – april) arrangeres der svømning i Nordals idrætscenter. Alle børn får tilbuddet om at deltage, og det er frivilligt. Vi går derud og bliver kørt hjem.


Turene går til vidt forskellige steder:

Rumlehusets værdier

Rumlehusets værdier

I en årrække er Rumlehuset for børnene en del af Barndommens gade.

Vi ønsker derfor at medvirke til, at udvikle glade børn, der tør tro på sig selv, og kan omgås hinanden samt huset med empati og respekt.

Vi ønsker, at skabe trygge rammer, i hvilke børnene kan føle sig vellidte,
udvikle selvværd, få muligheder for at udfordre sig selv, fordybe sig,
dyrke venskaber og lære at vise hensyn til den omverden
og det fællesskab, de er en del af.

Ovenstående model illustrerer Rumlehusets værdigrundlag

Vi bygger vores værdier på følgende overvejelser:

Tidligere blev fritiden brugt hjemme på gaden eller i kvarteret og de ældre børn hjalp til med at overlevere kulturen til de yngre. Der var mange uskrevne regler, som man tilegnede sig igennem legene på tværs af alderstrin. Der var en naturlig respekt for de børn, som var ældre. Man så op til dem og respekterede, når de satte grænser for, hvad der var acceptabelt. Som oftest var de ældre børn sig, deres ansvar bevidst.
Man oplevede af og til verden helt til grænsen. Man opholdt sig ofte udendørs og brugte fantasien meget, for at give legene liv. De knubs man fik, gav erfaring for, hvad man var i stand til at klare selv og hvad man måske havde brug for lidt hjælp til.
Der var naturligvis også negative sider af Barndommens gade, men vi vælger dog at tage udgangspunkt i de positive sider.

Den oprindelige ” Barndommens gade” er i stor udstrækning blevet erstattet af SFO´en eller klubber, hvor børnene er samlet det meste af dagen. Der er rigtig mange ting og mennesker, de skal forholde sig til og deres udfoldelsesmuligheder er ofte begrænset af de fysiske rammer. Der er ikke mange ”fristeder”, hvor børnene kan være alene eller to og to.

Vi vil gerne indføre den gode ånd fra ”Barndommens gade” i Rumlehuset.
Vi vil lære børnene, at de er medansvarlige for deres egne handlinger. Vi sætter nogle rammer, som vi forventer, at barnet er i stand til at agere indenfor. Når barnet viser, at det kan overholde aftaler, er mulighederne for barnet mange.
Barnet skal lære at respektere de grænser, som andre - børn og voksne – fastsætter. Den enkelte situation skal selvfølgelig vurderes og der skal tages individuelle hensyn. Børnene skal også lære, at have en naturlig respekt, for de børn, som er ældre. De skal lære at vurdere risikoen ved at lægge sig ud med ”de store”.
Vi vil gerne udbygge respekten imellem barn og voksen og børnene imellem. Dette kan bl.a. gøres ved at holde indgåede aftaler. Vi kan undgå mange frustrationer og skuffelser ved at fastholde hinanden (Barn, forældre og pædagoger) i de aftaler vi har lavet med hinanden.
Vi vil gerne, at børnene selv får lov til at tilegne sig erfaringer, som gør dem i stand til at navigere i de omgivelser , de færdes i.

Hvem er Rumlehuset:

· Vores hus er funktionsinddelt. Dvs. at der dagligt er tilbud om forskellige værksteder eller aktiviteter rundt omkring i huset eller nærmiljøet. At Rumlehuset har lokaler på en skole, giver os muligheder for at bruge gymnastiksalen, sportspladsen, gangarealer, Grønnegården, legepladsen m.m.

· Værkstederne kan være; kreativt værksted, smykker, træ, bål, boldspil, gåture, computere,

mad, skovture, svømning, klatreture m.m.

· Nærmiljøet byder os mange muligheder. Der er skov, sø og strand. Der er mange

gode gå og cykelture.

· Personalet byder på en mangfoldighed af interesser. Vi har hver vores kæpheste,

som supplerer hinanden godt.

· Vi er en praktikinstitution med tilknytning til University College Syd, Aabenraa. Dette betyder at vi regelmæssigt har studerende, som bidrager med nye ideer og spørger ind til vores rutiner.

· Pædagogerne deltager i noget af skolens undervisning. Dette gør bl.a. at vi har muligheden for at se helheden i børnenes dag.

· Vi modtager Førskolebørn fra børnehaverne hvert år d. 1. maj. I forbindelse hermed samarbejder vi formelt med børnehaverne omkring ”Den gode skolestart”.

· Barnet og forældrene er så vidt muligt tilknyttet den samme kontaktpædagog i al den tid, de er i Rumlehuset. Herigennem opnår vi en god fornemmelse for barnets udvikling og forældrene skal ikke ved hvert nyt skoleårs begyndelse forholde sig til en ny person. 3.klasserne har ikke en pædagog med i skolen, fordi vores ressourcer ikke rækker til det.



· Når man starter i Rumlehuset, er man automatisk medlem af frugtordningen. Dvs. at man dagligt tilbydes frugt og brød i caféen. Der er ingen faste spisetider om eftermiddagen og der er altid mulighed for at spise sin madpakke i caféen.

· Vi tilbyder, i samarbejde med klasselæreren, en lektiecafé, hvor børnene kan lave deres lektier, hvis klasselæreren skønner, at barnet har behov for ekstra hjælp.

· Iblandt personalet har vi to pædagoger, som varetager AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) funktioner. De kan være behjælpelige, med at finde løsningsmodeller, når de personer der har den daglige kontakt til barnet, mangler hjælp.

· Alle pædagoger har gennemgået et førstehjælpskursus, samt et opfølgningskursus. Dette gøres hvert andet år.

· Hele personalet har gennemgået kurset” Samtale med børn”.

· Hvert år afholder vi Rumlemarked”, hvor børnene kan sælge deres legetøj og købe af de andre. Man har en bod i Gymnastiksalen, som man selv bestyrer i samarbejde med sine forældre. Endvidere laver vi en ”Julehyggeeftermiddag”, hvor forældre og søskende inviteres til at deltage i små juleværksteder, samt nyde en kop gløgg/ saft og et par æbleskiver, sammen med børnene og de øvrige forældre.

Fritid:
Børnene har haft en lang dag i skolen. Nogle er måske mødt ind allerede kl. 6.30. De trænger til pauser, hvor de selv kan disponere over deres tid.
At være med til at bestemme over sig selv og sin tid er en vigtig indlæringsproces. Det er med til at udvikle børns evne til at klare sig selv.

Vi mener dog, det er vigtigt, at motivere børnene til, at deltage i husets aktiviteter. Vi forsøger, at finde en vinkel eller nogle krav, der pirrer deres nysgerrighed og lyst til at prøve noget nyt og spændende.
Det er vores opgave, at tilrettelægge det pædagogiske arbejde således, at der er mange muligheder for valg af aktiviteter, alene eller i små og større grupper.
Det er vores opgave, at lade børnene deltage i valg af aktiviteter alt efter alder og udvikling. Dette gøres således, at de får en realistisk indstilling til medbestemmelse og indflydelse, samt indsigt i de rammer og muligheder der er.

Fællesskab:
Vi er ét hus. Det er vores ting og vores værdier.
Vi vil værne om hinanden, vores hus og de værdier,
vi står for. Vi accepterer ikke ligegyldighed.
Vi lægger vægt på, at børnene skal føle,
det er lige så vigtigt, at høre til, frem for altid at bestemme selv.

Vi tager gerne snakken med børnene omkring, hvordan de ville have det med at blive holdt udenfor gang på gang. Vi tvinger dem ikke til at gøre det, men fremhæver barnets gode sider. Hvad kan han/hun bidrage med.? Vi snakker med det barn, som holdes udenfor, omkring hvad barnet selv kan gøre for at få legekammerater. Hvad er hensigtsmæssigt at gøre, når man skal kontakte andre?
Vi prøver at opbygge stemninger, der indbyder til at hjælpe hinanden og være venlige og overbærende.

Vi forsøger, at øge fællesskabsfølelsen ved at lave oplevelsesture på tværs af årgangene. Det kan være skøjteture, rulleskøjteture, skovture, klatreture, svømmehallen m.m. På disse ture er man nød til at tage hensyn til hinanden, for at nå frem til målet. Alle hjælper hinanden, for at nå frem til det sjove. Der opstår en naturlig respekt for hinanden, når man kan noget eller er hurtig til at tage ved lære.
Man kan f.eks. også deles om et Skateboard eller en kælk og på denne måde komme med på tur,
selv om man ikke selv har udstyret.

Ansvar / medansvar.
Vi vil alle barnet det bedste. Det er derfor vigtigt med et åbnet og positivt samarbejde imellem skole, hjem og SFO.
Børnene skal lære at tage ansvar for egne handlinger og forstå at alle handlinger har positive eller negative konsekvenser.
For os er det vigtigt, at få løst konflikterne, inden de går i hårdknude. Derfor konfronteres børnene med hinanden, når der er faldet ro over tingene. De skal lære, hvad deres handlinger har gjort ved modparten.
Det er en nødvendighed, at vi pædagoger, lærere og forældre taler sammen om evt. uafsluttede konflikter.

Vi vil lære børnene ansvarlighed over for de materialer, vi stiller til rådighed. Vi vil lære dem, at når de passer på tingene, giver det muligheder for, at vi kan købe nye spændende ting.

Respekt. / Accept
En gammel, men dog evig aktuel leveregel lyder: ”Vær imod andre, som du vil have, de skal være imod dig.” Dette gælder både børn og voksne.
Vi vil, som udgangspunkt, respektere barnets meninger, grænser og behov.

Vi har hver vores baggrund. Forskelligheden skal respekteres
Man kan ikke være bedst til alt. Der er ingen grund til at se ned på andre, fordi de ikke er på samme niveau. Måske kan de lære fra sig på andre punkter. Vi har alle vores styrker og svagheder og det er ok.

· Børnene skal lære, at aflæse signaler for, hvornår andres grænser overtrædes.
· Barnet skal lære, at ens egen opfattelse af situationen ikke nødvendigvis stemmer overens med modpartens.
· Barnet skal lære, at acceptere at verden kan se forskellig ud fra dag til dag.
· Barnet skal lære, at acceptere at noget kan lade sig gøre én dag, men måske ikke dagen efter.
· Barnet skal behandle husets inventar ordentligt.

Nærvær:
For os er nærvær defineret ved, at vi er til stede i relationen til barnet. Når vi påbegynder en aktivitet eller en samtale med et barn, skal vi være nærværende. Vi må sætte os realistiske mål. Hvor mange børn kan aktiviteten rumme, hvis vi skal kunne fordybe os og have tid til det enkelte barn. Hvordan undgår vi at blive afbrudt af ydre omstændigheder.

Nærværet ligger ikke nødvendigvis i den enkelte aktivitet, men også i det tætte samarbejde.
Ved hjælp af børnenes valg af aktiviteter og vores forskellige kæpheste fremmes nærværet, samværet og fordybelsen. Det er vigtigt, at børnene kan mærke, at de voksne brænder for aktiviteten. Vi inspireres at hinandens ideer og lader os rive med. Herved vækkes nysgerrigheden og lysten til at deltage og gentage aktiviteten hænger ved.

Fordybelse:
Børnene skal ikke altid stilles frit i deres valg.
Har de truffet et valg, skal de lære at fuldføre det, så de prøver
fornemmelsen af, at færdiggøre og opleve succes.

Det er vigtigt for os, at skabe rum til at børn og voksne får mulighed for, at fordybe sig i en aktivitet.
Vi forsøger, at give plads til at både børn og personale kan finde roen til, at koncentrere sig om den enkelte aktivitet.
Vi voksne forsøger at give hinanden pladsen og tiden til at skabe disse ”rum”, ved at varetage de andre opgaver, der er i huset.

Omsorg:
Alle har brug for omsorg. For nogle handler det kun om korte øjeblikke; et kram eller en kort samtale, imens andre har brug for at sidde helt tæt og tale i længere tid. Vi forsøger at vurdere, hvad barnet har brug for i den givne situation. Vi lytter og aflæser signalerne og giver den omsorg, der er mulig.

Vi vil fremme børnenes empatiske evner. Vi roser børnene for deres små succeser og fortæller dem, når vi kan se de har klaret en situation godt. ( aflæst modpartens ansigtsudtryk, kropssprog m.m.). I konfliktsituationer arbejder vi med, at giv ros frem for ”skæld ud”. Hvad gjorde du rigtigt i situationen.
Børnene skal udvikle fornemmelsen for, at se hvornår andre er kede af det. Hvad gør man, hvis man kommer til at gøre en anden ondt, uden at det var tilsigtet? Børnene skal lære, at håndtere disse følelser. F.eks. at man er ked af, at have gjort nogen ondt. Vi vil formidle til børnene, at empati en god ting.